Toilet historie

Dette foto stammer fra en udgravning i den romerske periode
og så er vi tilbage ved tiden omkring Jesu fødsel

Beboerne på landet besørgede lokalt som man jo gør på landet
men i byerne etablerede man på torve og lignende
disse offentlige toiletter
hvor høj og lav mødtes i det fælles anliggende
og her ordnedes verdens situationen naturligvis samtidig
Ostia Ruinerne (25 km fra Rom), foto venligst udlånt af Wekipedia



Sædehullerne er lavet over en rende med rindende vand
så alt bliver straks ført væk

Det aflange hul skyldes
at det var den vej ind man førte hånden for rengøring i bagen
bagud var der jo ikke plads til en hånd på de tider

Så springer vi frem til år 700 i Japan
da brugte man tilrettede pinde for rengøring i bag

De 2 toiletruller er anbragt af museumsfolkene
vel for at besøgende skal kunne regne ud
hvad pindene skulle bruges til

* * *

På de samme tider brugte man i Mellemøsten og Afrika
det produkt til rengøring i bag – som var nærmest ved hånden
nemlig sand
som i meget stor udstrækning bruges den dag i dag
Så er vi fremme i 1905 i Japan
og ser verdens første fabriksfremstillede toilet
Det var japanske Toto der var først
og siden har netop Toto været først til alt
når vi er i toilet verdenen

Og samme Toto er i dag (2019) verdens største
fremstiller 6.000 toiletter hver dag
også i Danmark er Toto automatiske toilet
mest solgte model
I Danmark havde vi i by og på land det lille skur
populært kaldet “das”
med en blikspand placeret i bunden

Ved siden af hullet lå altid gamle aviser
som man rev passende stykker af
Toiletmøbel eller toiletstol
som blev placeret i lejligheden eller huset
men naturligvis stadig med en blikspand i bunden
ofte dog blot en potte
som tjenestepigen hver morgen skulle tømme

Fotoet er fra Egeskov Museum
og venligst udlånt af Elna, min gamle klassekammeret

Den type toilet var meget brugt i mere velhavende kredse
helt op til 1950-erne
mange steder tilmed op i 1960-erne
inden de blev afløst af Træk-og-Slip toiletterne
Træk og Slip toilet
som blev de fleste danskeres første toilet

På landet var det dog mere enkelt
man ordnede disse daglige besøg i stalden
d.v.s. i grebningen bag køerne

Mange by- og landsbyhuse havde et udhus
hvor man havde et par grise
og de ordnede dagens besøg der

* * *
Sdr. Vium bæk, fotograferet 2018.09.09
Heri blev byens toiletspande udtømt i 1950-60

* * *


Mandag den 13. august 1956 startede Sdr. Vum skole igen
efter de sædvanlige 6 ugers sommerferie
den dag cyklede min mor med mig de 5 km ad grusvejen til byen
og jeg fik min første skoledag i Sdr. Vium
efter at jeg 1. april var begyndt i Tulstrup skole
og vi i forsommeren var flyttet til Sdr. Vium hede
hvor håndværkerne var ved at opføre en ny gård til os

På de tider begyndte al skolegang i Danmark 1. april
og dan dato flyttedes børnene en klasse op

Vi gik 2 årgange i hver klasse – samtidigt
for lærerstaben udgjorde kun 3 personer
lærer Beck til de store (5. 6. og 7.), fru Beck til 3. og 4. klasser
samt Frk. Nielsen til 1. og 2. klasse

Til gengæld gik de store kun i skole 2 halve dage pr uge
i sommerhalvåret – men 6 dage pr uge i vinterhalvåret
(lørdag var en dag som alle andre dage)


En dag ugentligt (onsdag?) skete toilet tømningen
nemlig blikspandene fra træbygningen på legepladsen med 4 toiletrum

Det var bondemanden fra gården ved siden af kirken som sørgede for tømningen
sammen med en voksen søn

De to heste trak gummivognen rundt i byen
(gummivogn betyder flad arbejdsvogn med gummihjul)

På vognen var placeret en stor kistelignende kasse
næsten hele vognens bredde og længde
med ½ m bred åbning foroven i hele længden

Heri blev blikspandene tømt

Når hestevognen igen blev sat i gang i skolegården
skvulpede det altid oppe i den store kiste
og lidt skvulpede ud på legepladsen
men det var “borte” et par minutter efter der var ringet til frikvarter


En dag cyklede jeg hjemad – ud på heden – ret tidligt
jeg husker ikke hvorfor

Det var toilet-tømme-dag
og nede ved bækken holdt toilet-køretøjet
bakket sådan lidt skråt bagud vad siden af bækken
dels så bagenden var tæt på bækken
dels så vognen og kisten hermed var i en hældende positio

Bag i kisten var en mindre 4-kantet plade som kunne skubbes til siden
og nu var far og søn ved at tømme kisten ud i bækken

Det meste blev af den svage strøm ret hurtigt ført “bort”
og næste morgen – på vej til skole – var der intet at se

Pludselig – mens jeg skriver dette – bliver jeg klar over et andet forhold

kort efter jeg var begyndt i Sdr. Vium skole
det har jo så været august 1956
stoppede vi en halv snes stykker ved bækken

Nogle af de store sprang over bækken
og fik også lille jeg blev “tvunget” til det

Jeg var meget nervøs
tog derfor et vældigt langt tilløb til springet
men da jeg endelig nåede frem til brinken
turde jeg alligevel ikke

Dog
jeg stoppede for sent
og endte siddende midt i bækken

De grinte alle – både store og små
og jeg græd

Op på cyklen og cyklede de små 5 km på grusvejen hjem
og så græd jeg endnu mere

Den halve snes håndværkere og far morede sig
og mor skyllede mig af med blikvandøsen

Jeg havde en skjorte og korte bukser på
det stank – og et lag underligt brunt hang på både tøj og hud

Mor brugte mange vandøsfulde før jeg var nogenlunde ren
og kunne få al tøjet af – og blive vasket

Den situation har jeg tænkt på mange gange siden
men det er ikke før lige nu
at det dæmrer for mig
hvad det der ulækre brunlige stof i bækken båstod af

Sdr. Vium bæk i 2018
I 1956 bestod gelænderet dog kun af 2 fag
og ingen kant